Vores erfaring og ekspertise

Horten har en af landets største og mest specialiserede afdelinger for offentlig ret, og vi har 60 års erfaring med rådgivning inden for forvaltningsret, kommunalret, socialret, vej- og parkeringsret og mange andre offentligretlige discipliner.

Vi kender de vilkår, som den offentlige sektor er underlagt, og har stor erfaring med de politiske processer. Vi er på forkant og har tæt kontakt til relevante myndigheder. Flere af vores offentligretlige specialister har tidligere haft ansættelse i offentlige myndigheder. Det giver en grundlæggende forståelse for arbejdsmetoden i politisk ledede organisationer og et bredt netværk i centraladministrationen.

Vi deler og formidler vores store viden om offentligretlige emner og udviklingen inden for den offentlige sektor via en lang række arrangementer, bøger og artikler.

Vores klienter

Vores klienter er kommuner, regioner, kommunale selskaber, offentlige eller halvoffentlige virksomheder, statslige organer samt private virksomheder, der har behov for bistand vedrørende offentligretlige spørgsmål. Vi rådgiver 3/4 af landets kommuner og har medvirket til selskabsdannelse af en lang række kommunale selskaber, blandt andet i forsyningssektoren.

 LinkedIn ikon

Juridiske nyheder for kommuner

 

Kom med i LinkedIn-gruppen Juridiske nyheder for kommuner


  • Forvaltningsret
  • Kommunalret

    Horten er en af landets førende rådgivere inden for kommunalret. Vi har dagligt rådgivet om kommunernes retsforhold, siden vi blev grundlagt i 1953.

    Vores kommunalretlige specialister er med helt ind i kommunernes maskinrum med proaktiv og strategisk rådgivning og har stor erfaring med at bistå på det politiske niveau. En stor del af teamet har en baggrund i Indenrigsministeriets kommunalafdeling, Justitsministeriets lovafdeling og i andre politisk ledede organisationer. Det betyder, at vi har en helt naturlig forståelse for de særlige forhold, der gælder for kommunerne og samarbejdet med statslige myndigheder, og det styrker evnen til at navigere i det politiske miljø.

    Vores ekspertise bygger endvidere på et stort antal principielle sager og kommunalretlige retssager ved klageinstanser, tilsynsmyndigheder og domstolene.

    Vi bistår blandt andet i forhold til spørgsmål om:

    • Kommunalfuldmagten
    • Lovlige kommunale opgaver
    • Kommunale erhvervsvirksomheder, herunder accessorisk virksomhed, biproduktion og overkapacitet
    • Organisering af kommunernes opgaver, herunder i forhold til f.eks. at tage sig af opgaverne sammen med andre kommuner, andre offentlige myndigheder og private
    • Kommunale aktieselskaber
    • Offentlige Private Partnerskaber og Offentlige Private Samarbejder
    • Styrelsesretlige spørgsmål
    • § 60-fællesskaber
    • Saglige kriterier
    • Økonomisk forsvarlig forvaltning
    • Håndtering af sager ved statsforvaltningen / kommunaltilsynet
    • Kommunale erstatningssager
    • Sociale klausuler
    • Habilitet og aktindsigt

    Kontakt:
    Rikke Søgaard Berth
    Klavs V. Gravesen
    Line Markert
    Henriette Soja

  • Advokatundersøgelser og kommissions-undersøgelser

    Horten har stor erfaring med at udarbejde advokatundersøgelser, og vi har hjulpet en række offentlige myndigheder med at gennemføre advokatundersøgelser. Vi når ind til kernen af problemstillingerne, og vi fremstiller vores resultater og argumentationen bagved i en let tilgængelig og overskuelig form på baggrund af en proces, som viser stor respekt for de involverede interesser, herunder eventuelle undersøgtes retssikkerhed.

    Horten har endvidere medvirket i forhold til et stort antal verserende og afsluttede kommissionsundersøgelser. Skal dine forhold undersøges nærmere i en sådan kommission, har vi stor erfaring i at sikre, at det ofte meget langvarige arbejde i kommissionen ikke påvirker din dagligdag mere end højst nødvendigt.

    Kontakt:
    Rikke Søgaard Berth
    Klavs V. Gravesen
    Henrik Sauer
    Anders Valentiner-Branth

  • Vej- og parkeringsret

    Hortens specialister inden for vejret og parkeringsret er blandt landets absolut førende. Vi har betydelig erfaring med udarbejdelse af administrationsgrundlag, vejledninger og bekendtgørelser samt forberedelse af den politiske beslutningsproces.

    Vi har også stor erfaring med konkrete sager, der er endt som klagesager eller retssager, og har ført et stort antal principielle sager inden for både vejretten og parkeringsretten. 

    Vi er med helt i front, når det gælder udvikling af vej- og parkeringsområdet i Danmark. Vi underviser og uddanner en lang række af landets kommuner og styrelser i vej- og parkeringsretlige emner, og vi går forrest i skabelsen af solide løsninger til gavn for både kommune og borgere. 

    Vi hjælper med:

    • Opklassificering og nedklassificering af veje
    • Vejovertagelser
    • Vejes status – offentlig vej, privat vej eller privat fællesvej
    • Istandsættelse og vedligeholdelse af offentlige veje og private fællesveje
    • Håndtering af erstatningsretlige problemstillinger
    • Vejbelysning
    • Vejafmærkning
    • Erstatningssager
    • Ekspropriationssager
    • Parkeringsordninger, herunder betalingsparkering og tidsbegrænset parkering
    • Undtagelsesordninger, herunder om beboerlicenser, erhvervslicenser, gæstekort mv.
    • Særlige parkeringsordninger, herunder om delebil, el-biler mv.
    • Parkeringsfonde
    • Parkeringsdeklarationer
    • Opkrævning af moms på parkeringsafgifter

    Kontakt:
    Lars Carstens
    Henrik Sauer
    Anders Valentiner-Branth

  • Socialret
  • Ekspropriation og taksation
  • Offentlige myndigheders erstatningsansvar

    Horten har mange års erfaring med at føre sager om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Vi rådgiver også proaktivt vores klienter om, hvordan de kan undgå at få sådanne sager, ligesom vi løbende afholder seminarer mv. om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Vi har også stor erfaring med at indgå i forhandlinger, hvor tvister om erstatning bliver løst, uden at der nødvendigvis skal føres en sag herom.

    Der er mange forskellige situationer, hvor en tvist kan opstå, og myndighederne skal være opmærksomme på, at ansvarsgrundlaget bedømmes forskelligt alt efter, hvilken situation tvisten er opstået som følge af. Der kan f.eks. være tale om, at der er opstået et tab som følge af:

    • At der er truffet en ugyldig afgørelse
    • At der ganske vist er tale om en lovlig afgørelse, men at der er begået andre fejl i forbindelse med sagen
    • At der har været en lang sagsbehandlingstid
    • At den offentlige myndighed ikke har udført det fornødne tilsyn og kontrol
    • At der ikke er et tilstrækkeligt serviceniveau, herunder spørgsmålet om manglende tilkendelse af offentlige ydelser
    • At der ikke er givet den fornødne generelle information, eller at den givne information er mangelfuld
    • At der ikke er vejledt, at vejledningen er mangelfuld eller at vejledningen er urigtig
    • At der er et produktansvar

    Vi har også stor erfaring med at vurdere, om de øvrige betingelser for at statuere et ansvarsgrundlag er opfyldt og om, hvordan et eventuelt tab skal beregnes.

    Kontakt:
    Lars Carstens
    Henriette Soja

  • Statsret, EU-ret og folkeret

    Hortens specialister har stor ekspertise med statsretlige, EU-retlige og folkeretlige spørgsmål. Rådgivningen om disse forhold sker enten som selvstændige sager, herunder retssager, eller i samarbejde med en af Hortens sektorteams, hvis sagen relaterer sig dertil.

    Vi hjælper i den forbindelse særligt med sager om:

    • Deltagelse i lovgivningsprocessen navnlig ved udarbejdelse af høringssvar til udkast til forslag til love og bekendtgørelser
    • Opgavefordeling mellem stat og kommuner
    • Gebyropkrævnings lovlighed i forhold til grundlovens § 43
    • Loves overensstemmelse med grundloven
    • Vurdering af, om lovindgreb kan anses for ekspropriation
    • Ytringsfrihed
    • Vurdering af, om EU-direktiver er implementeret korrekt i dansk ret
    • Fortolkning af EU-retlige regler, herunder om forskellige EU-tilskud
    • Vurdering af overholdelse af reglerne i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), herunder særligt reglerne om fri bevægelighed for varer, arbejdstagere, tjenesteydelser og den fri etableringsret samt unionsborgerskabet
    • Vurdering af, om offentlige myndigheder har pådraget sig er erstatningsansvar på EU-retligt grundlag
    • Statsstøtteregler
    • Menneskerettigheder og rettigheder efter EU Chartret om grundlæggende rettigheder
    • Forskelsbehandlings overensstemmelse med EU-retten, EMRK og øvrige relevante konventioner, herunder ILO-konventioner
    • Fortolkning af internationale konventioner

    Vi rådgiver både på det offentliges side og på vegne af borgere og virksomheder, der er uenige i statens lovgivning, afgørelser og/eller handlinger.

    Kontakt:
    Rikke Søgaard Berth
    Charlotte Kunckel
    Henrik Sauer
    Anders Valentiner-Branth

  • Ledningsret

    Horten har de fremmeste eksperter i ledningsret, og vi fører både sager for vejmyndigheden og for ledningsejerne. Vi har stor erfaring med at få selv meget store anlægsprojekter til at blive afviklet som planlagt, også selv om anlægsprojektet berører et stort antal ledningsejere og mange ledninger. 

    Hortens advokater fører og har ført et stort antal af de mest principielle sager for ledningsejere.

    Vi har også stor erfaring med sager, hvor f.eks. skibe kommer til at rive søkabler over, eller hvor der i øvrigt sker graveskader mv. 

    Vores samlede erfaringsgrundlag giver os en unik indsigt i, hvordan ledningssager håndteres bedst muligt for alle parter.

    Kontakt:
    Line Markert
    Henrik Sauer
    Anders Valentiner-Branth

  • Administration og tilsyn med taxikørsel

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

Partner (H)

Henriette Soja

Partner (H)

Jesper Petersen Bach

Partner

Klavs Gravesen

Partner (L)

Line Markert

Partner (L)

René Frisdahl Jensen

Partner (L)

Rikke Søgaard Berth

Partner

Tue Trier

Director, Attorney (L)

Andrea Hilt Dyrby

Attorney

Anne Louise Ellingsøe

Attorney

Bo Juul Jensen

Attorney (L)

Eigil Worm

Senior Attorney (H)

Emilie Loiborg

Director, Attorney

Erik Wendelboe Christiansen

Attorney (H)

Janne Kastrup-Larsen

Attorney

Julie Brøndby Ørbeck

Attorney

Karen Sofie Gehl Hove

Attorney

Malene Graff

Specialist Attorney

Marie Bockhahn

Specialist Attorney (H)

Mette Ramm-Larsen

Attorney (L)

Poul Hvilsted

Attorney (H)

Sidsel Marcussen

Director, Attorney

Signe Eggert Bojesen-Koefoed

Attorney

Sofie Dehlholm Skovgaard

Senior Attorney

Emma Hougaard Jensen

Assistant Attorney

Jennie Gottfredsen

Assistant Attorney

Julie Ingemann Pedersen

Assistant Attorney

Sune Schmidt Jensen

Assistant Attorney

Trine Louise Balleby Dahl

Assistant Attorney