Erfaring og ekspertise

Hortens specialister i bank og finansiering har stor erfaring med alle former for finansiering, regulatoriske forhold og finansielle instrumenter. Vi kender den finansielle sektor, har en dyb produktindsigt samt mange års erfaring med konkret opgaveløsning.

Vores rådgivning er operativ og løsningsorienteret. Vi indgår som en værdifuld samarbejdspartner og bidrager med en strategisk tilgang og tankegang i forhold til de problematikker, der kendetegner den finansielle sektor. Vi leverer det kloge og operationelle råd. Vi stopper ikke ved det rent juridiske råd, men engagerer os i den forretningsmæssige beslutning som sparringspartner for vores klienter.

  • finansiering af virksomhedskøb

    Hortens specialister i finansiering og virksomhedsoverdragelser hjælper din virksomhed trygt igennem alle faser af en akkvisitionsfinansiering. Vi bistår både seniorlångivere, mezzaninlångivere, venture kapitalselskaber og låntagere i forbindelse med lånoptagning til brug for køb af virksomheder eller i forbindelse med refinansiering af eksisterende lån. Vores ekspertise omfatter både private og offentlige virksomheds-overtagelser, Management Buy Out (MBO), Leveraged Buy Outs (LBO) og andre former for overtagelser i Danmark og internationalt.

    Vi hjælper med:

    • Indgåelse, forhandling og udarbejdelse af låneaftaler
    • Legal opinions og anden dokumentation
    • Garanti og sikkerhedsstillelse
    • Private Equity transaktioner
    • Management Buy In (MBI) og Management Buy Out (MBO)

    Vi har stor erfaring med udarbejdelse af LMA-baseret lånedokumentation i både dansk og engelsk version og er et af de få advokatfirmaer i Danmark, der er medlem af Loan Market Association (LMA).

    Vi har også stor erfaring med komplekse crossborder strukturer med sikkerhedspakker i en række lande, såvel som underleverandør til andre rådgivere eller som projektleder i transaktioner ud af Danmark.

  • finansiering af ejendomme

    Horten har betydelig erfaring med finansiering af erhvervs-ejendomme både i form af almindelig lånefinansiering og strukturerede ejendomsobligationer. Vi har også stor erfaring med finansiering af ejendomme i udlandet, navnligt Sverige, England, Tyskland og Frankrig.

    Vi rådgiver långivere, ejendomsselskaber og ejendomsfonde på alle områder i relation til investering i fast ejendom og finansiering af entreprise- og developmentprojekter. Vi hjælper med etablering og finansiering af ejendomsfonde og forskellige finansieringsmæssige aspekter i forbindelse med virksomheds-overdragelser og fusioner på ejendomsområdet.

    Vi er innovative i vores rådgivning og sikrer løsninger, hvor det underliggende cash flow er afstemt i forhold til investorbehov og den juridiske dokumentation er struktureret og tilpasset hertil – f.eks. i form af obligationsprodukter til offentlige udbud eller privat placering. 

  • aktivfinansiering

    Horten har betydelig ekspertise inden for finansiering af større og værdifulde aktiver. Vores erfaring inden for aktivfinansiering omfavner alt fra finansiering af store kommercielle fly og skibe til business jets og forskellige former for fast ejendom.

    Vi har stor erfaring med finansiering af skibe i dansk register (DIS) og en række udenlandske registre, f.eks. Singapore, Bahamas og Liberia.

  • projektfinansiering

    Hortens finansieringsspecialister har betydelig erfaring med finansiering af projekter. Særligt har vi stor erfaring med finansiering af vindmøller, vindmølleparker, solcelleparker og andre større solenergianlæg samt projekter udført som Offentlige Private Partnerskaber (OPP).

    Ved projektfinansiering hjælper vi med:

    • Finansieringsstruktur
    • Valg af selskabsform til projektet
    • Udarbejdelse og forhandling af låneaftaler
    • Garanti- og sikkerhedsdokumenter

    Vi har også stor international erfaring og har rådgivet i en række projekter i blandt andet Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Irland, Rumænien, Bulgarien og Sverige.

  • leasing

    Horten rådgiver leasingselskaber og leasingtagere om alle juridiske forhold i forbindelse med indgåelse af leasingaftaler. Vores ekspertise dækker leasingaftaler inden for alle kategorier af aktiver og både danske og internationale leasingforhold. Vi har stor erfaring med udarbejdelse af leasingvilkår, herunder tilpasning til ABL95, samt tilbagetagelse af aktiver. Vi har også betydelig erfaring med at føre retssager om leasingtvister, navnlig i forbindelse med besvigelse af leasingselskaber eller forsøg herpå.

    Vi hjælper med:

    • Udarbejdelse og forhandling af leasingaftaler
    • Sales and lease back konstruktioner
    • Rådgivning om lov om kreditaftaler i forbindelse med leasing
    • Retssager
  • fund management

    Horten rådgiver institutionelle investorer, banker og fund managers om investering i alle typer af investeringsforeninger og hedgefonde.

    Vores finansieringsspecialister har stor ekspertise inden for rådgivning om AIFM og stor erfaring med strukturering af virksomheder og produkter, der henholdsvis leverer og aftager fund management ydelser reguleret i forhold til AIFM-direktivet.


    Vi hjælper med

    • Udarbejdelse af investment management aftaler for Asset Managers
    • Due diligence af investeringsprodukter til danske kunder og udenlandske forvaltere
    • Strukturering og etablering af investeringsforeninger
    • Navigation i forhold til skatteregler og anden lovgivning
    • Foreningernes investeringer i aktier, obligationer, private equity, derivater og andre finansielle instrumenter.
  • regulering af finansielle virksomheder

    Horten har betydelig erfaring med regulatoriske forhold og regulering af finansielle virksomheder. Vores ekspertise favner både regulering af finansielle virksomheders produkter og deres adfærd.

    Særligt har vi erfaring med fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og udlån til private låntagere.

    Vi hjælper med:

    • Spørgsmål vedrørende tilladelser og eneret
    • Ejerforhold
    • Ledelse og indretning
    • Kapitalkrav
    • Tilsynsmæssige spørgsmål
    • Compliance
    • Etablering og stiftelser
    • Markedsføring af finansielle ydelser
    • Etablering af finansiel virksomhed i Danmark – herunder repræsentationskontorer, filialer og datterselskaber
    • Outsourcing
    • Repræsentation i sager over for Finanstilsynet og andre offentlige myndigheder
    • Muligheder for internationale aktiviteter
  • restrukturering

    Horten har mange års erfaring som rådgiver for banker og andre långivere samt disses låntagere i forbindelse med kriseramt gæld i Danmark og udlandet.

    Vi hjælper med:

    • Kreditoraftaler
    • Sikkerhedspakker
    • Strategisk rådgivning omkring frasalg og selskabsretlig restrukturering
    • Refinansiering af eksisterende lån i forhold til långivere og andre kreditorer, kautionister og panthavere, herunder virksomhedspanthavere

    Vi har endvidere stor erfaring med håndtering af krisesituationer, herunder restrukturering af nødlidende finansieringer. Udover den nødvendige specialisering på bank- og finansieringsområdet samt inden for insolvens og rekonstruktion, har vi ekspertise inden for andre relevante specialer såsom skat, ansættelsesret, fast ejendom, immaterialret og konfliktløsning.

Quote spot - No Datasource
Quote spot - No Datasource
Quote spot - No Datasource
Quote spot - No Datasource

Birgitte Frølund

Partner (H)

Claus Bennetsen

Partner

Lars Lüneborg

Partner

Michael Gregersen

Partner

Nicolai Thornemann

Partner

Tanja Lykke Stougaard

Partner

Anne Steffensen

Attorney

Helle Muff Højbjerg

Specialist Attorney

Rasmus Bytoft Sundstrup

Specialist Attorney

Stine Ravnkilde Nielsen

Attorney

Mette Schøler

Assistant Attorney

Steffan Møllerskov Christensen

Assistant Attorney

Morten Brun Winkelmann

Junior Associate