Erfaring og ekspertise

Horten rådgiver om alle grene af dansk og international beskatning af selskaber, fonde, foreninger, virksomheder og personer. Derudover fører vi klagesager og rådgiver om offentlig beskatning, moms og afgifter.

Vi har stor erfaring med at føre retssager for Skatteankenævnet, Landsskatteretten og de almindelige domstole. Sagerne omhandler alle typer af tvister med skattemyndighederne, herunder prøvelse af bindende svar.

Quote spot - No Datasource
Quote spot - No Datasource
Quote spot - No Datasource
Quote spot - No Datasource
  • moms og afgifter

    Horten rådgiver om momsretlige problemstillinger. Vi rådgiver om momsregistrering og om den efterfølgende håndtering af momsen – herunder om fakturering og mulighederne for fradragsret. Vi rådgiver også om muligheden for momsfritagelser og om moms ved grænseoverskridende transaktioner og internethandel.

    De danske momsregler skal som udgangspunkt være i harmoni med EU-retten. Horten har rådgivet i meget store sager om EU-rettens indflydelse på de danske momsregler, hvor det er lykkes at opnå tilbagebetaling af ganske betydelige momsbeløb, der fejlagtigt var opkrævet af de danske skattemyndigheder. 

    Horten desuden rådgiver om en lang række afgiftstyper – herunder:

    • Parkeringsafgifter
    • Punktafgifter
    • Miljøafgifter
    • Energiafgifter 

    Vi rådgiver også om mulighederne for refusion af afgifter. Reglerne på området bliver mere og mere komplekse. Herved opstår en stadig større risiko for, at virksomheder kommer til at betale for høje afgifter eller ikke opnår de refusioner af afgift, som de ellers er berettiget til. 

  • international skat

    Horten har et bredt internationalt netværk blandt erfarne skatteretsadvokater. Via dette netværk kan vi yde rådgivning om alle aspekter af international beskatning af personer og virksomheder.

    Vi rådgiver både lønmodtagere og arbejdsgivere om international beskatning af arbejdskraft. Rådgivningen omfatter beskatning ved ind- og udstationering af medarbejdere – herunder om forholdet til dobbeltbeskatningsoverenskomster og nationale regler om lempelse af dansk skat ved arbejde i udlandet. Vi har desuden ekspertise inden for reglerne om beskatning ved arbejdsudleje, den gunstige regel om 25 pct. beskatning af højtuddannede lønmodtagere og beskatning ved fraflytning fra Danmark. 

    Vores rådgivning inden for international skat omfatter også rådgivning af udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark, for eksempel ved etablering af holdingselskab, datterselskab, filial eller repræsentationskontor.

  • personbeskatning

    Horten yder både rådgivning til lønmodtagere og arbejdsgivere om personbeskatning. Vi rådgiver blandt andet om personalegoder, bruttolønsordninger og incitamentsordninger. Vi rådgiver også om arbejdsgivers lovbaserede pligter i forbindelse med administration, indeholdelsespligt og indberetning af løn. 

  • generationsskifte

    Horten rådgiver om skattemæssige modeller for generationsskifte for både nuværende og kommende virksomhedsejere. Vi yder en helhedsorienteret rådgivning, der også tager hensyn til relevante familie- og arveretlige spørgsmål ved generationsskifte i familiedrevne virksomheder.

    Vores rådgivning omfatter alle faser i et generationsskifte, herunder:

    • Afklaring af relevante generationsskiftehensyn i forhold til den nuværende og den kommende virksomhedsejer, samt den virksomhed, der skal videreføres
    • Planlægning og strukturering af generationsskiftet, herunder forberedende tiltag som udskillelse og sammenlægning af virksomhedens aktiviteter, omdannelse af personligt drevet virksomhed til selskabsform, etablering af holdingstruktur mv.
    • Indhentning af eventuelle skattemæssige tilladelser til de enkelte dispositioner, varetagelse af forhandlinger med SKAT samt tilvejebringelse af relevant dokumentation i forbindelse hermed
    • Værdiansættelse af virksomheden
    • Finansiering af generationsskiftet  

Henrik Stig Lauritsen

Partner

Jan Bech

Partner

Thomas Booker

Partner

Janne Kastrup-Larsen

Attorney

Martin Lars Mols Jensen

Attorney