Erfaring og ekspertise

Hortens konkurrenceretsteam har mange års erfaring med konkurrenceretlige problemstillinger i Danmark, EU og resten af verden. Vi har en tæt kontakt til de relevante myndigheder på området, navnligt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og et stærkt internationalt netværk. Vi er medlem af Antitrust Alliance, der består af udvalgte advokatkontorer i 15 EU-lande. Det betyder, at vi hurtigt kan identificere og løse op for lokale konkurrenceretlige spidsfindigheder, som virksomheder kan støde på i de enkelte EU-lande. 

  • Compliance

    Med et complianceprogram gennemgår vores konkurrenceretlige eksperter virksomhedens aktiviteter og forretningsgange. Programmet har to formål; dels at identificere eventuelle overtrædelser af konkurrencereglerne og hjælpe virksomheden til at bringe dem til ophør og dels at undervise virksomhedens medarbejdere i konkurrencerettens grundlæggende elementer. Derved minimeres risikoen for overtrædelser i fremtiden. Virksomheden får en manual, der gennemgår forretningsgange i tilfælde af uanmeldte kontrolbesøg – såkaldte Dawn Raids. Hortens compliance program leveres i forskellige udgaver og er tilpasset den enkelte virksomheds behov.

  • dawn raids

    Skulle det ske, at en virksomhed får et uanmeldt besøg af konkurrencemyndighederne, opstår der som regel en række spørgsmål under kontrolundersøgelsen. Hvad har myndighederne adgang til, og hvad har de ikke adgang til? Hvordan skal medarbejderne opføre sig, og skal man svare på myndighedernes spørgsmål?

    Hortens konkurrenceretsteam kan hurtigt rykke ud i sådanne tilfælde og hjælpe med, at kontrolundersøgelsen forløber glat. Efter selve kontrolundersøgelsen følger der en korrespondance med myndighederne. Her hjælper Horten med at varetage virksomhedens interesser og syn på sagen.

  • fusionskontrol

    Horten har stor erfaring med at anmelde fusioner til de danske konkurrencemyndigheder og til Europa Kommissionen. Sker fusionen som virksomhedsopkøb, bistår vores M&A-specialister med due diligence og selskabsretlig rådgivning. Er fusionen led i en international transaktion, samarbejder vi med udenlandske advokatkontorer om simultane anmeldelser af fusioner til konkurrencemyndighederne i flere europæiske lande.

  • karteller & lenicency

    Har en virksomhed indgået konkurrencebegrænsende aftaler med dens konkurrenter og derved deltaget i et kartel, og vil virksomheden gerne ud af dette kartel, kan Horten hjælpe med den rette juridiske rådgivning. En virksomhed kan søge om straflempelse – leniency – hvis den har deltaget i et kartel. Horten hjælper med at forberede ansøgningen om leniency til konkurrencemyndighederne samt bistå i det efterfølgende samarbejde med myndighederne.

  • konkurrence-begrænsende aftaler

    Konkurrencebegrænsende aftaler er ulovlige. Men hvornår er en aftale egentlig konkurrencebegrænsende? Horten rådgiver i forbindelse med indgåelse af aftaler og identificerer de konkurrenceretlige problemstillinger. Dette kan særlig være relevant ved indgåelse af mere komplekse aftalestrukturer, som eksempelvis distributionsaftaler, eneforhandleraftaler eller agentaftaler. Her kan Horten hjælpe med at finde denne rette vej gennem regelsættene, så virksomheden kan komme sikkert i mål.

  • misbrug af en dominerende position

    Horten har indgående erfaring med at vurdere virksomheders dominerende stilling i fortolkning af både de danske konkurrenceregler og gældende EU-regler. Vi rådgiver blandt andet om diskriminerende rabatter, leveringsnægtelser eller urimeligt lave priser. Vi repræsenterer de dominerende virksomheder og virksomheder, som mistænker konkurrenter, leverandører og samarbejdspartnere for misbrug af en dominerende position. Vores rådgivning sikrer, at nye og eksisterende aftaler ikke overtræder forbuddet mod misbrug af en virksomheds dominerende position;

Quote spot - No Datasource
Quote spot - No Datasource
Quote spot - No Datasource

Andreas Christensen

Partner (H)

Jesper Petersen Bach

Partner

Rikke Munk Rye Andersen

Director, Attorney

Andrea Hilt Dyrby

Attorney

Marie Løvbjerg

Director, Attorney

Sune Schmidt Jensen

Assistant Attorney

Trine Louise Balleby Dahl

Assistant Attorney

Vibeke Kristine Hammershøi

Junior Associate